Tirsdag d. 31/8 var det afgang fra Ayamonte mod Faro, da Gitte og Frank skal flyve hjem den 4. september, og vi syntes lige at de skulle have oplevelsen med fra Culatra og Faro. Inden afgang fik vi lige handlet ind, da vi nu skal ligge for anker igen og ikke har så store muligheder for at få handlet. Vi kom fint ud fra havnen, da der nu var blevet næsten vindstille. Lige inden vi nåede udmundingen satte vi Mesan og storsejlet, men måtte have motoren kørende samtidig da vinden var meget svag. Da vinden løjede mere og mere og drejede mere til vest, nøjagtig den vej vi skulle, blev sejlene bjærget. Kort tid herefter var vi så heldige at få besøg af de store delfiner. Der var en 4-5 stykker som lige svømmede ved siden af båden. Så fik Gitte og Frank lige den oplevelse med. Desværre lykkedes det os ikke at få billeder af dem. Vi forsøgte også at fiske lidt, hvor vi håbede på at fange lidt til aftensmaden, men så heldige var vi ikke så vi må finde på noget andet at spise i aften. Efter ca. 8 timers sejlads kunne vi kaste anker ud for Culatra og nyde naturen, selvom det blæste lidt.

Onsdag d. 1/9 tog vi gummibåden og sejlede ind til Olhao. Det var en sejltur på ca. 1,5 mil. Vi sejlede derind mens det var højvande, så vi kunne nemt komme over de områder som næste tørrer ud når det er lavvande. Vi fandt et sted hvor vi kunne efterlade gummibåden og hvor vi kunne komme i land uden problemer. Herefter gik vi en tur rundt i byen som viste sig at være en god oplevelse. Byen har meget smalle gader hvor man kun kan komme frem på gåben. Der var også mange ensrettede gader. Var oppe og se kirken som var flot både ude og inde. Udefra lignede den ikke en kirke, da den havde almindelige vinduer med gitter for, og ikke de normale blyindfattede ruder som viser billeder af religiøse temaer.

Efter frokosten som blev indtaget nede ved havnen gik vi en tur ud til en nationalpark hvor der var en gåtur rundt på ca. 5 km. Det var en rigtig flot tur hvor vi blandt andet så en kamæleon.

Videre rundt i parken kom vi forbi en gammel tidevandsmølle og her så vi en masse krabber, den slags hvor hannernes ene klo er enorm stor. Efter ca 1 times gåtur i parken var vi klar til at sejle tilbage til båden. Vi kom lige forbi et supermarked hvor vi lige fik handlet lidt ind til de næste par dage. Da vi kom tilbage til gummibåden var det blev lavvande, men heldigvis havde vi givet gummibåden en lang fortøjning så den lå stadig i vandet men ikke lige ud for den trappe som vi kunne bruge for at komme op og ned til den. Vi måtte nu ud og gå på noget beton som var meget glat af alger, så det var en noget glidende tur ombord. Vi kom alle sikkert ombord og var nu klar til en noget spændende tur hjem til båden. For det første var det begyndt at blæse en del, så vi fik vinden lige imod og der var også kommet en del bølger som Gitte og jeg som sad ude i stævnen fik en del vand ind over os, så vi var næsten helt gennemblødte da vi kom hjem. Vi skulle også holde godt øje med vandstanden så vi ikke gik på grund. Et sted hoppede Frank i vandet for at trække os over et lavt område. Det lykkedes og vi kom helt, men meget våde, hjem til båden hvor vi fik tørt tøj på og fik lavet noget aftensmad. En rigtig hyggelig tur ind til Olhao.

Torsdag d. 2/9 tog vi efter morgenmaden ind til Culatra. Denne gang kun en kort tur ind til havnen hvor vi kunne efterlade gummibåden ved en flydebro, så skal vi ikke tænke på tidevandet. Vi gik ned til stranden som ligger ud til Atlanterhavet hvor vi lejede nogle liggestole og nød det gode vejr. Vi var også ude at bade, men vandet var meget koldt i forhold til sidst vi var ved stranden. Vi fik købt lidt pizza til frokost ved strandbaren og midt eftermiddag tog vi retur til båden, godt røde efter at have ligget i solen i flere timer.

Fredag d. 3/9 sejlede vi fra Culatra op mod Faro. Fandt et sted på floden hvor vi kunne kaste anker og hvor der var plads til at dreje rundt når tidevandet skiftede. Det var et stykke fra byen men det gik. Om eftermiddagen tog vi ind til Faro for at kigge lidt på byen og vi fandt et sted hvor de solgte Sangria. Det var den bedste Sangria vi har fået til dato. Her havde vi god udsyn over Cap Maj for anker. Herefter var det tid til at finde en købmand da vi lige manglede lidt småting. Vi fandt hen til den som lå i kælderen af den bygning hvor vi var for ca. 3 uger siden angående Covid-19 vaccine. Den er rimelig stor og ligger ca. midt i byen så man sagtens kan gå ned til lystbådehavnen med sine indkøb. Det var nu blevet tid til aftensmad og vi fandt en hyggelig tapas restaurant hvor vi kunne få et bord og hvor vi fik noget godt at spise. På vejen tilbage til gummibåden kom vi forbi nogle hyggelige gamle huse. Turen tilbage til båden var ret interessant da det var blevet lavvande og det var meget mørkt. Vi havde heldigvis taget pandelamper med så vi kunne se lidt, men det bevirkede at fiskene sprang op af vandet og var lige ved at lande inden i gummibåden. Efter kun at have sejlet lidt for langt ud til siden en gang hvor vi næsten gik på grund, fandt vi vejen tilbage til båden, selvom min kære søster helst ville have været vendt om og overnattet på hotel.

Lørdag d. 4/9 var sidste dag med Gitte og Frank, så efter morgenmaden og efter at de havde fået pakket deres bagage tog vi igen gummibåden ind til Faro. Denne gang måtte Peter sejle frem og tilbage 2 gange da vi ikke alle kunne være i båden når der også skulle være plads til bagagen. Så jeg blev hjemme mens Peter sejlede Gitte, Frank og bagagen ind til Faro. Og mens Peter sejlede ud efter mig, gik Gitte og Frank hen til banegården for at indlevere bagagen indtil de skulle ud i lufthavnen. Herefter mødtes vi nede ved havnen hvor vi lige fik en kold øl inden vi gik op for at få en lækker frokost i den gamle bydel inden for bymuren. Da vi var færdige med frokosten var det tid for Gitte og Frank til at finde deres bagage og en taxi ud til lufthavnen. Efter afsked gik vi lidt rundt i byen og hen forbi de gamle huse vi havde set om aftenen i går for at få nogle billeder af det inden vi sejlede retur til båden. Resten af dagen gik med afslapning.

Søndag d. 5/9 havde vi ikke det store på programmet undtagen at vi lige skulle ind til Faro for at handle lidt ind til de næste par dage. Da vejrudsigten ikke lovede det bedste vejr de næste par dage valgte vi at blive liggende og vente på at vinde skulle løje og dreje i vestlig retning.

Udsigten fra ankerpladsen

Mandag d. 6/9 gik dagen med rengøring af vandlinjen og propellen. Det var meget tiltrængt da det ikke var blevet gjort siden vi lå på Sint Maarten tilbage i maj måned. Efter nogle timer var det gjort og så kunne Peter slappe af resten af dagen. Vi nød udsigten som skiftede hver 6. time alt afhængig om det var lav- eller højvande.

Tirsdag d. 7/9 var det tid til at sejle videre mod Spanien, så vi var klar til at forlade ankerpladsen med lavvandet så vi havde strømmen med os. Da vi kom til udsejlingen var der nogle gevaldige strømsøer da vi havde strømmen med og og vinden imod, så vi hoppede en del. Men vi kom igennem selvom vi ikke havde ret megen fart i båden. Fri af strømsøerne kunne vi nu ændre kursen og sejle østpå langs kysten. Vores plan var at sejle så tæt på kysten som muligt for at mindske muligheden for at møde spækhuggere, som er lidt for glade for sejlbåde for tiden. Efter ca. 30 minutters sejlads opgav vi at sejle langs kysten da der stod så mange fiskevager at vi måtte sejle zig-zag og det gad vi ikke, så vi ændrede kursen igen til at følge vores rute fra sidste gang vi sejlede denne strækning. Vi mødte ingen spækhuggere så de har sikkert forladt dette område og svømmet op langs Portugals vestkyst hvor de har angrebet mange sejlbåde den sidste stykke tid. Vi forsøgte at sætte storsejlet men igen var der ingen vind så det blev en dag for motor. Undervejs så vi flere delfiner. Man bliver altid i godt humør når man ser disse prægtige dyr. Målet for dagens sejlads var øen Isla Canela som ligger lidt øst for Ayamonte hvor vi var for ca. 1 uge siden. Her skal man også helst med højvandet ind da det godt kan blive lidt småt med vand nogen steder. Vi havde timet det helt perfekt og fik anvist en fin plads i havnen. Gik en lille tur efter ankomst i den lille by.

Onsdag d. 8/9 ville vi være sejlet videre men da Peter vågnede op med hovedpine valgte vi at blive liggende en ekstra dag så han kunne blive helt frisk. Det meste af formiddagen gik med at han sov mens jeg slappede af, læste bøger og fik taget lidt billeder af havnen mens der var lavvande. Da Peter var frisk igen tog vi færgen over til naboøen Isla Cristina, hvor vi gik en tur i byen og fandt et sted hvor vi kunne få lidt frokost. Det var en hyggelig tur. Da vi kom tilbage igen fik vi lige taget nogle billeder af havnen igen nu da det var højvande, så man kan se forskellen.

Havnen ved lav- og højvande

Torsdag d. 9/9 gik turen videre til Mazagón som ligger ved udsejlingen af den flod som går op til Huelva. Vi sejlede fra Isla Canela ved solopgang så det passede med tidevandet og så ville det forhåbentlig også passe med tidevandet når vi kom frem til Mazagón. Igen en dag med ingen vind så det var motorsejlads hele vejen. Der var lidt let dønning men ellers en dejlig rolig tur. Da vi nærmede os Mazagón tog vi lige en lille detour ud forbi M/T Atlantic som lå for anker ud for Huelva og ventede på lasteorder. Det er et af “mine” skibe fra min tid i Alba Tankers. Fik ringet til kaptajnen og havde en lille snak med Leslaw mens vi passerede dem. Det var hyggeligt lige at tale med ham. Da vi ankom til Mazagón fik vi anvist en plads i havnen og skulle nu lige finde ud af hvordan og hvornår vi kan komme til Huelva som vi regner med at tage til i morgen. Vi fik handlet lidt ind til aftensmad og til madpakken i morgen.

Fredag d. 10/9 tog vi bussen kl. 10.00 ind til Huelva. Vi var først lidt i tvivl om vi kunne købe billet i bussen eller om den skulle købes inden påstigning, men man godt kunne købe den i bussen. Vi fik købt billetterne og kom afsted. Turen tog ca. 1 time, og første stop var turistkontoret så vi kunne få et bykort og få anvist de mest interessante seværdigheder. Herefter gik vi ellers bare rundt i byen og fik set det vi gerne ville. Det var en rigtig flot og interessant by. Fandt en lidt kedelig park hvor vi fik spist vores medbragte sandwiches hvorefter vi fortsatte vores tur rundt i byen inden det var tid til at tage bussen tilbage til Mazagón. Godt trætte i benene efter den megen gåen rundt kom vi tilbage til båden og fik lavet lidt aftensmad hvorefter den stod på afslapning resten af aftenen.

Lørdag d. 11/9 sejlede vi ud af havnen lidt før kl. 10.00, så vi kunne komme med tidevandet ud. De første 4 timer var der dømt motorsejlads da der var total havblik på Atlanterhavet. Der var kun meget små krusninger på overfladen, så det var nemt at se fiskebøjerne som vi passerede. De kan ellers nogen gange være meget svære at få øje på da alle ikke er lige godt afmærket. Nogen består bare af sodavandsflasker mens andre har en høj stang med flag. Ca. 1 time før ankomst kom vinden og vi kunne nu sætte alle sejl og holde en kurs til vinden på ca. 40-60 grader så vi havde en fantastik sejlads ind mod Chipiona. Ved ankomst lagde vi os til ved enden af en flydebro og Peter gik op på havnekontoret for at få anvist en plads. Vi bliver her nok i ca. 4 dage da der skal komme noget blæsevejr ind med regn og tordenvejr. Kort tid efter vi var kommet på plads på vores anviste plads kom der endnu en dansker ind – Sophie Amalie fra Egå. Det er ikke mange danske både vi har set siden vi sejlede fra Portimao i August måned.

Søndag d. 12/9 gik vi en tur i byen. Først hen på turistkontoret som lå i en gammel borg ved havnen for at få et kort over byen og få lidt at vide hvad der er at se i byen. Byen har en fin strandpromenade som vi valgte at gå langs med. Ved lavvande kunne man se nogle spændende mure som lå på bunden. Disse mure blev brugt som fiskefælder og når der var lavvande kunne fiskerne gå ud og samle fiskene op i net. De ældste kan dateres helt tilbage til romertiden.

Vi kom også forbi både fyrtårnet og den store katedral. Fyrtårnet et aktivt fyrtårn og med sine 63 meter det højeste i Spanien og det 17. højeste i verden af traditionelle fyrtårn. Det ligger på Punta del Perro, et stykke land der skyder ud i Atlanterhavet omkring 6 km sydvest for Rio Guadalquivirs munding og fungerer dermed som indfartslys til Sevilla. Grunden til at vi sejlede til Chipiona var at vi egentlig ville have sejlet hele vejen op til Sevilla, ca. 50 mil op af floden, men vi fik ingen svar fra sejlklubben, så vi valgte i stedet for at sejle til Chipiona. For at komme ind til sejlklubben i Sevilla skal man have en aftale med dem, ellers kan man ikke komme igennem slusen og klapbroen. Efter fyrtårnet gik vi videre hen langs strandpromenaden, hvor vi lige fik noget koldt at drikke på en af de utallige strandbarer, og kom herefter hen til den store katedral – Santuario de Nuestra Senora de Regla. Et flot bygningsværk.Vi gik herefter ind gennem byen tilbage til båden med en lille afstikker til Aldi, som var den eneste købmand der har åben om søndagen, hvor vi fik handlet ind.

Mandag d. 13/9 kom det lovede uvejr ind med torden, lyn og megen regn. Der kom så megen regn at det løb i en fin stråle lige ned i Peters køje, så vi måtte finde en skål at sætte under for ikke at alt skulle blive vådt. Der kom også vand ind nede ved hans fødder hvor det kunne finde vej ude fra ankerbrønden. Det er et sted som vi ikke har oplevet at der kom vand ind når det regnede meget. Det endte med at han måtte tage sengetøjet og lægge sig ind i salonen for at sove. Da det blev tørvejr gik Peter ud for at se om han kunne finde ud af hvor vandet kunne løbe fra ankerbrønden og ind i forkøjen. Der er 2 udluftninger fra ankerbrønden og ind til forkøjen, og ved den ene var der et hul som var lappet med noget tape. Dette tape var blevet meget våd og kunne ikke holde mere vande ude, så det blev skiftet ud med noget gaffatape istedet for, og så håber vi at det kan holde tørt til vi kommer tilbage til Danmark så vi kan få det fixet ordentlig. Hvem laver også lige udluftninger fra ankerbrønden og ind i forkøjen??

Tirsdag d. 14/9 var det stadig lidt dårlig vejr med regnbyger og blæsevejr, så dagen i dag stod på tøjvask, da det var tiltrængt. Der var heldigvis en vaskemaskine og tørretumbler lige ved havnekontoret, og det var ikke så dyrt. Kun 3€ for vask og 2,5€ for tørretumbler, så vi fik lige vasket sengetøj og håndklæder. Heldigvis var det en ordentlig tørretumbler der kunne tørrer en maskine på ca. 40 minutter. Efter tøjvask var det blevet tørvejr så vi lige kunne nå op i Aldi for at handle ind til de næste par dage, da vi i morgen sejler videre til Cadiz