Torsdag d. 21/1 blev brugt på en del praktiske ting. Først fik vi afleveret 3 poser vasketøj, hvilket var tiltrængt. Herefter skulle Peter og jeg ind og have forlænget vores sejladstilladelse, da man kun kan få 30 dage af gangen, og vi skulle have udklareret Camilla og Jonas, da de skal rejse hjem fra St. Vincent den 31/1. Da vi kom ind til Customs mødte vi besætningen fra Fantases, og de fortalte at vi skulle have en kopi af flybilletterne med derop for at få dem udklareret. Så hjem til båden igen, få Camilla til at sende en kopi af deres flybilletter og så ind til Customs igen. Da vi kom derind var de gået til frokost, så vi kunne sejle retur igen. Valgte lige at købe en pizza med hjem til frokost. Tredje gang var lykkens gang. Vi fik forlænget vores ophold og fik skrevet Camilla og Jonas ud af  vores papirer. Sidst på eftermiddagen fik vi vores vasketøj tilbage, nyvasket, tørret og lagt sammen. Desværre manglede der en af Camillas kjoler, så vi fik fat i Dafodils – det er navnet på dem som vasker tøj her på øen – og de satte en eftersøgning igang på de andre både som de har leveret vasketøj til. 

Fredag d. 22/1 var en helligdag hvor alt havde lukket, så vi opholdt os ombord på båden, da myndighederne havde opfordret til at man blev hjemme, og vi ville gerne være solidariske med lokalbefolkningen. Dagen gik med svømmeture, ture på SUP-board, afslapning etc.

Lørdag d. 23/1 startede vi dagen med en gang engelsk breakfast på Good Mood Cafe over i Friendship Bay. Vi tog gummibåden over til den anden side af bugten og gik herfra over til Cafeen. Undervejs fik vi igen følgeskab af en “herreløs” hund, og den ville have fulgt med os helt ind i Cafeen hvis vi ikke havde lukket døren for den. I følge ejerne er det ikke første gang at denne hund er fulgt med kunder til cafeen. Morgenmaden var rigtig god. Der var hjemmelavet pølser, baked beans, og alt hvad der ellers hører sig til en traditionel engelsk breakfast. Vi var de eneste kunder så vi fik god mulighed for at snakke med ejerne omkring situationen med COVID-19 både her på øen, i England og i Danmark. Efter ca. 1,5 time gik vi tilbage til stranden hvor vi havde efterladt gummibåden, og vi kunne se at hunden havde fundet hjem til stranden igen. Resten af dagen gik med hygge, læsning i bøger, strikke, spille spil på tablets. Om aftenen gik vi ud for at spise. Først gik vi op ad den stejle vej til Tanties Pearl, men de havde lukket. Så gik vi hen til Papa’s og der kunne vi godt få plads. Her var også besætningen fra både Ensenada (norsk både med unge mennesker) og Lulu (dansk båd som vi fulgtes med over Atlanten). Vi fik en god snak med dem inden vi tog retur til båden.

Søndag d. 24/1var endnu en dag hvor vi tilbragte det meste af dagen ombord. Dog var Peter og jeg lige inde og handle lidt ind, da en af de større købmænd holdt åben et par timer om formiddagen. 

Mandag d. 25/1 var endnu en helligdag, så den brugte vi på at tage på hike op til det højeste punkt på øen, Mt. Peggy. Det var en rigtig god tur. Først gik vi over til sydsiden af øen, hvor vi skulle finde en vej med et hvidt stakit. Efter ca. 30 min fandt vi vejen, selvom den ikke så ud af så meget og det lignende at det var en privat vej. Vi blev enige om at vi godt kunne gå den vej, og det viste sig også at det var den rigtige vej. Vejen endte i en græsslette hvor der gik nogle får og græssede. Vi fandt stien og begyndte nu opstigningen. Først kom vi gennem lidt skov/krat med små træer/buske, herefter gik vi oppe på bjergryggen hvor man kunne se de skrå sider på begge sider af ryggen. Efter at have gået opad en stejl sti med en masse store sten kom vi endelig op på toppen og blev belønnet med den mest fantastiske udsigt over hele bugten. Nu skulle vi så ned igen, og vi ville tage turen ned til Lower Bay, som er tættere på hvor vi havde efterladt gummibåden. Denne tur gik ned via den vej som vandet løber, så det blev en meget stejl og varm nedtur. Da vi var kommet helskindet ned var det tid til at få lidt koldt at drikke, så vi stoppede lige ved Keegans Hotel i Lower Bay. Tilbage ombord var vi nu godt trætte i benene så det gjorde godt med en kølig dukkert, selvom vandet er over 27 grader varmt. En rigtig god tur og dag.

Turen ned fra Mt. Peggy

Tirsdag d. 26/1 tog Camilla og Jonas ind til Bequia Hospital om formiddagen for at få bestilt tid til en COVID-19 test, som de skal have lavet for at kunne flyve hjem. Det var der ingen problemer med. De fik en tid til på torsdag mellem kl. 06.00 og 06.30. De tester meget tidligt om morgenen for så kan prøverne nå at komme med en færge om formiddagen over til St. Vincent hvor de bliver analyseret. De skulle også oplyse hvornår de skulle rejse, så de var sikre på at få resultatet inden afgang. Om eftermiddagen tog Peter, Camilla og jeg ind til byen igen, da vi skulle have købt mere data til vores telefoner og vi skulle have handlet lidt ind til aftensmaden og hvad vi ellers lige stod og manglende. 

Onsdag d. 27/1, torsdag d. 28/1 og fredag d. 29/1 skete der ikke så meget. Undtagen torsdag morgen hvor Camilla og Jonas skulle ind og have lavet testen for Covid-19. Efter deres test gik vi en tur over til Bequia Heritage Museum. Det lå ovre i Friendship Bay og skulle have åbent daglig, men da vi kom der over var det lukket så vi gik hjem igen. Om eftermiddagen både torsdag og fredag tog Peter, Camilla og Jonas ud for at snorkle lidt ude ved Devils Table, som er et meget brugt dykkersted her i bugten. Der blev også lige tid til at Camilla fik klippet mig, hvilket var tiltrængt da jeg ikke var blevet klippet siden vi tog hjemmefra i maj måned 2020.

Lidt billeder fra deres snorkelture:

Lørdag d. 30/1 sejlede vi fra Bequia tilbage til St. Vincent – Young Island Cut – da de skal flyve hjem i morgen. Sejlturen tog ca. 2 timer, og det var primært for motor, da vi havde vinden lige i snuden. Dog kunne vi i starten have genuaen rullet ud, men jo nærmere vi kom St. Vincent, jo mere spidsede vinden og tilsidst måtte vi rulle genuaen ind igen. Vi fik anvist en ledig bøje hvor vi kunne ligge 1 nat. Ellers var bugten godt fyldt op med både der lå i karantæne og ventede på at få deres testresultat eller ventede på at det blev deres tur til at blive testet. Der lå 2 danske både, Anna og Ymaya som vi havde mødt inden vi alle tog over Atlanten. Kort tid efter kom besætningen fra Anna forbi for lige at hilse på. Camilla og Jonas tog på en sidste snorkeltur i bugten. De ville have været ovre ved For Duvernette men der var for mange mennesker, så de ankrede op på nordsiden af Young Island og havde det mest spændende dyk. De så både moræner og en blæksprutte. Desværre havde de ikke taget kameraet med, så der er ingen billeder/film af deres dyk. Om aftenen gik vi op på Mangoz, en restaurant som ligger meget tæt på havnen, hvor vi fik nogle gode pizzaer, god vin og cocktails. 

Søndag d. 31/1 var det tid til at sige farvel til de unge mennesker. De skulle først flyve kl. 12.30, men da vi ikke lige vidste hvorlang tid de skulle bruge i lufthavnen, var vi allerede derude ved 10.30-tiden. De blev tjekket ind, og vi måtte nu sige farvel til dem udenfor lufthavnen, da man ikke måtte opholde sig i terminalen hvis man ikke skulle ud og flyve. Det blev en lidt tårevædet afsked, da vi ikke ved hvornår vi får mulighed for at få dem ombord igen. Det har været 2 fantastiske måneder med mange oplevelser sammen. Især turen over Atlanten vil altid stå som en kæmpestor oplevelse for os alle. Tilbage på båden sejlede vi retur til Bequia, efter vi lige havde været forbi Ymaya for lige at hilse på dem. Turen tilbage til Bequia tog ca 1,5 time. Vi havde en god vind, agten for tværs med ca. 8-12 m/s, kun genuaen var rullet ud så vi skød en god fart. Ankret blev lagt på næsten samme sted i bugten so vi sejlede fra i går, på den nordvestlige side af bugten. Der var lidt tomt uden de unge mennesker da vi skal lige finde ud af kun at være 2 ombord igen.