Torsdag d. 30/9 stod vi tidlig op for at være sikre på at nå bussen. Vi kom med og efter 2 timers kørsel i et meget kuperet terræn ankom vi til Ronda. Det første vi gjorde var at købe returbilletten til Fuengirola så vi var sikre på at der var plads i bussen. Vi besluttede os for at besøge det Arabiske bad som første ting, og det var ingen skuffelse. Det var utroligt hvad de kunne bygge at fornemme bygninger på den tid, og at det står næsten helt som dengang den dag i dag.

Lidt billeder fra Ronda

De arabiske bade

Herefter spiste vi vores medbragte mad inden turen gik videre til byens største seværdighed, nemlig Puerto Nuevo eller den nye bro som er bygget over en 100 meter dyb slugt som løber hele vejen gennem byen. Det var et fantastisk syn. Vi gik næsten hele vejen ned til bunden af slugten hvor der var et godt udsyn til det utrolige bygningsværk.

På vejen hen til Puerto Nuevo kom vi forbi en anden attraktion, Casa del Rey Moro, som er et palads i mindre forfald med en smuk have og en vandmine. Dette gik vi ind for at opleve efter vi havde været ude ved Puerto Nuevo. Vandminen var et enestående bygningsværk, hvor man havde lavet et manuelt hejseværk drevet af æsler der gik rundt og fik drejet et hjul som så igen fik en kæde af krukker til at hente vand nede fra floden som løb lige ved siden af.

Nu var vi også ved at være godt mætte af indtryk fra denne spændende by og område så vi gik hen til en lille iscafe hvor vi fik en is og slappede lidt af inden vi skulle med bussen retur til Fuengirola.

Lidt flere billder fra Ronda

Fredag d. 1/10 var en ren afslapningsdag hvor vi blev enige om at blive weekend over her i Fuengirola da der skulle passere et mindre blæsevejr inden vi kunne sejle videre nordpå op langs kysten.

Lørdag d. 2/10 skulle vi lige ud og handle lidt småting ind til båden i en butik som hedder Leroy Merlin. Det svarer lidt til Bauhaus derhjemme, men de har mange ting som også kan bruges på båden. På vejen derud kom vi lige forbi den store borg Castillo Sohail som ligger syd for byen men stadig i gå afstand fra lystbådehavnen. Da der skulle være et arrangement deroppe var der lukket for besøgende, så vi fortsatte. Vi kom ud til et stort indkøbscenter med masser af forskellige butikker, og man kunne sagtens få flere timer til at gå derude, men vi skulle kun i en butik. Da vi var færdige der gik vi retur til båden, denne gang gik vi ind gennem byen og kom forbi et område som var præget af mange smalle gader og mange lokale cafeer og restauranter. Det var helt klart et område hvor turisterne, som der er mange af, ikke kommer så tit. Vi gjorde holdt ved en engelsk pub hvor vi lige fik en pint øl inden vi skulle hjem og lave mad.

Søndag d. 3/10 blev formiddagen brugt på at finde en købmand som havde åben. Det er ikke så let, da de fleste supermarkeder og købmænd har lukket, men som regel kan man finde nogle butikker som er ejet af kinesere, og de har for det meste åbent. Vi fandt et mindre supermarked hvor vi fik handlet lidt ind, og lige ved siden af lå en slagter, så vi kunne også få købt kød til de næste par dage, da vi vil ligge for anker. Efter frokost gik vi op for at se Yacimiento Arqueologico Romano “Finca del Secretario”, som er en arkæologisk udgravning midt i byen. Det er et af de vigtigste romerske termiske komplekser i provinsen Malaga. Det var et spændende sted, og så var det gratis. I tilknytning findes et informationscenter, men det var lukket for siesta da vi var der, og vi gik inden det åbnede igen.

Herefter gik vi lige lidt rundt i byen og fik taget nogle billeder. Tilbage på båden fik vi gjort klar til at sejle videre i morgen.

Mandag d. 4/10 var der afgang ved 10-tiden. Mesanen blev sat lige uden for havnen. Vi ville lige vente lidt med at rulle genuaen ud, da vinden var ret hård med vindstød op til 15 m/s. Efter 3,5 time kunne vi endelig slukke motoren og rulle genuaen ud, da vinden var løjet og var drejet mere til sydvest så vi kunne nu nyde sejladsen uden at høre på motorens brummen. Efter 2 timer sejlads for sejl måtte vi rulle genuaen ind og tænde motoren igen da vinden nu var løjet så meget at den ikke kunne holde luft i sejlene. Vi kastede anker i en smuk ankerbugt, som godt nok er lidt urolig på grund af dønninger som komme ind ude fra, men det er til at holde ud.

Tirsdag d. 5/10 var der afgang ved solopgang da vi ikke havde sovet så godt på grund af dønningerne som bare blev større og større i løbet af natten og som fik båden til at rulle meget, så man næsten måtte ligge i aflåst sideleje for ikke at rulle rundt i køjen. Morgenmaden fik vi undervejs. Igen en dag for motor da der var vindstille. Så en flok delfiner på turen, men de var for langt væk til at vi kunne tage billeder af dem. Efter 8 timers sejlads kastede vi anker i en lille bugt vest for Almerimar. Vi er nu kommet til området med utallige drivhuse hvor mange af de grønsager vi kan købe hele året rundt kommer fra. Man kan ikke se andet en drivhuse så langt øjet rækker, og hver eneste flade areal er oversået med dem.

Onsdag d. 6/10 stod vi op til et Middelhav i havblik. Der var ikke en eneste krusning på overfladen, så igen en dag for motor. Godt vi stadig havde diesel i dunkene på dækket fra vores Atlanterhavskryds. Inden afgang fik vi lige fyldt de sidste 1,5 dunk i tanken, så vi nu kan nå hele vejen op til Cartagena for motor hvis det skal blive ved med at være vindstille. I dag skulle vi ikke så langt, kun ca. 25 mil til Aquadulce som ligger nord for Almerimar. Ved ankomst fik vi anvist en plads i havnen hvorefter vi gik en lille tur langs havnepromenaden.

Torsdag d. 7/10 tog vi bussen ind til Almeria, da det også skulle være en interessant by. Det var en kort tur på ca. 15 min til en pris af €1,35 per person for en enkeltbillet, så det var til at overkomme. Første stop var ved turistkontoret for at få udleveret et bykort, så vi kunne finde rundt i byen. Det var ikke så svært, da der stod små skilte med retning og distance på hver enkelt seværdighed, så det var bare med at bestemme hvad man ville starte med. Vi tog først hen til katedralen, som udefra ikke lignede en kristen kirke men mere et arabisk bygningsværk. Man kan godt se at området har været under indflydelse af Mauerne. Men da man først var kommet indenfor, var man ikke i tvivl om at det var en prægtig katedral.

Fra katedralen fandt vi et sted hvor vi kunne få lidt at spise inden vi gik op for at se det arabiske fort Alcazaba. Det er et enormt bygningsværk, også fra Mauernes tid i området. Meget spændende at se.

Herfra gik vi lidt rundt i byen og fik set et par grønne områder og til sidst gik vi forbi El Cable Inglés, som er et imponerende jern- og murstensbygningsværk, som blev brugt til at transportere mineraler til havnen hvor det blev lastet i de skibe som anløb havnen. De var i gang med at renovere det, men stadig var det et interessant værk. Godt trætte gik vi retur til busstationen for at finde bussen retur til Aquadulce. Endnu en dag med gode oplevelser.

 

El Cable Inglés

   

Fredag d. 8/10 sejlede vi afsted ved solopgang da vi skulle sejle ca. 35 mil, og vi ville gerne ankomme til ankerbugten men det stadig var lyst. Da vi startede ud var der næsten ingen vind, men ifølge vejrudsigten skulle vinden øge lidt i løbet af dagen, så vi satte mesan- og storsejlet lige efter afgang fra havnen. Vi satte også fiskesnøren med håb om at der ville bide en lille tun på krogen. Vi fangede ikke en tun men en lille makrel som vi satte ud igen og bad den om at sende tunen vores vej i stedet for. Det gjorde den desværre ikke så vi må lave lidt andet til aftensmad i aften.

Efter ca. 1 time før ankomst til ankerbugten kunne vi endelig slukke for motoren og rulle genuaen ud hvorefter vi sejlede lige så stille hen mod den udvalgte ankerbugt.

Lidt billeder af kysten fra Aguadulce til ankerbugten ved Cala de San Pedro

Ankerbugten vi havde valgt denne gang var kendt for at nogle hippier havde bygget boliger med det forhåndenværende materialer. Det var et ret hyggeligt sted, dog lidt forstyrrende med høj musik det meste af aftenen, især når der spilles flere steder fra og det så ikke er det samme musik der spilles. Det ebbede dog ud først på natten, så man kunne nu sagtens falde i søvn. Vi havde lidt problemer med at få ankeret til at bide, da der er en del søgræs på bunden. Og dette søgræs må man helst ikke ødelægge med ankeret, så man skal helst finde et område med sand. Hvis myndighederne skulle komme forbi og undersøge hvordan ens anker ligger kan man risikere en stor bøde hvis man har ødelagt søgræsområderne. Forhåbentlig kommer myndighederne ikke forbi når det nu er blevet weekend. Inden aftensmaden var Peter lige nede og gøre det meste af bunden ren. Det var også tiltrængt da det er nogen måneder siden det sidst blev gjort.

Lørdag d. 9/10 var der afgang lige efter morgenmaden. Alle sejl sat men også med motoren kørende på ca. 1000 omdrejninger, da der ikke var tilstrækkelig med vind til at vi kunne sejle for sejl. Undervejs besluttede vi os til at forlænge turen med ca. 20 mil, så vi ville komme til en noget bedre ankerbugt end den vi først havde tænkt os at anløbe, også fordi denne ankerbugt skulle være uden det søgræs – Poseidonia – som man helst ikke må ødelægge med ankeret. Kursen blev ændret og vi fortsatte turen. Fiskesnøren blev igen sat ud, igen med håbet om en lille tun på krogen til aftensmaden, men igen var det kun et par makreller som blev fanget. De blev begge sat ud igen, da de var for små. Efter ca. 10 timers sejlads kunne vi kaste anker i en dejlig rolig ankerbugt hvor vi lå godt i læ for både dønninger og vind.

Søndag d. 10/10 havde vi ikke så travlt, da vi kun skulle sejle ca. 10 mil hen til Cartagena som vil blive vores vinterhavn de næste 6 måneder ca. Så Peter ville lige rense det sidste af bunden inden afgang. Som sagt så gjort. Det tog ham under 1 time at få det sidste gjort rent hvorefter det var tid til lidt frokost inden afgang. Vi ankom til Cartagena Yacht Port ved 16-tiden. Vi var bare sejlet ind i havnen, så vi fik lige lidt bebrejdende ord med fra havnepersonalet. De kunne ikke forstå hvorfor vi ikke havde kaldt dem på VHF-en inden ankomst. Alle de andre spanske havne vi har besøgt på vejen hertil har ikke svaret på radioen, og der har været en ventekaj hvor man lige kunne ligge til ved inden man fik anvist en plads i havnen. Vi kunne jo kun beklage at vi ikke havde kaldt dem, og så var det i orden. Vi fik anvist en plads og skulle gå op på kontoret i morgen mandag for at klare betalingen og kontrakten for leje af en plads i 6 måneder. Vi fik også at vide at vi muligvis skulle flytte til en anden plads men det ville de give besked på. Resten af dagen slappede vi af på båden.