Torsdag d. 10/6 skulle vi hente vores lejede bil ved færgeterminalen. Det var igen helligdag, deres nationaldag, så alt er igen lukket. Da vi kom hen til færgeterminalen var biludlejningskontoret lukket, så vi var lidt bange for at vi havde lavet en fejl. Men da vi ringede til dem fik vi at vide at hende der skulle være på arbejde var på vej, de tager ikke lige tiden så nøje. Endelig kom hun, men hun havde lige glemt nøglerne til døren, så vi måtte lige vente lidt endnu inden vi kunne få bilen udleveret. Så var det tid til at tage afsted. Turen i dag gik til det nordøstlige højne af øen, hvor de i 1998 var blevet ramt at et jordskælv som målte helt op til 6 på Richterskalaen. Her kunne vi se at både fyrtårnet og kirken var hårdt ramt. 8 blev dræbt og ca. 1.700 hjemløse i forbindelse med jordskælvet som varede 28 sekunder. Det var lidt voldsomt at se. Fra fyrtårnet kunne man tage på en hike rundt i området på ca. 10 km, hvilket vi gjorde. Det var en rigtig flot og lidt anstrengende tur, da den gik meget op og ned, ind i skoven og ud på vejene. Det var lidt varmt at gå inde i skoven, da der ingen vind var, og der var megen luftfugtighed, så vi svedte som bare pokker. Godt trætte i benene kom vi tilbage til bilen og kørte retur til båden.

Fredag d. 11/6 gik turen op til det store vulkankrater midt på øen. Det samme som vi besøgte sammen med alle de andre danske både. Krateret er 400 meter dyb. Turen op til Calderiaen, som krateret hedder på portugisisk gik af veje som var indhyldet i hortensiahegn som alle blomsterede i blå nuancer. Det var så smukt at se, især på lang afstand kunne man bare se disse blå hegn som indhyllede marker og veje. Vi havde en rigtig fin tur rundt, om Mathias syntes at det var en rigtig god tur.

Herefter kørte vi hen til Ponta do Morro Castelo Branco som er en del at et naturreservat. Det er en stor klippe som ligger alene ude i havet, kun forbundet til øen med en lille landtange.

Lørdag d. 12/6 gik turen til den vestlige side af øen, til området ved Capelinhos. Landskabet her er skabt af en undersøisk vulkan, 1 km fra kysten, som gik i udbrud den 27. september 1957. Udbruddet varede indtil den 24. oktober 1958. Der er bygget et fint vulkanmuseum og i fyrtårnet som er halv dækket af aske er der en fin udstilling om udbruddet og om hvordan området så ud før, under og efter udbruddet. Efter udbruddet var øen blevet udvidet med 2 km2 på grund af den størknede lava. Vulkanudbruddet betød at næste alle huse på vestkysten blev beskadiget og at ca. 2.000 blev hjemløse. Mange valgte herefter at immigrere til enten USA eller Canada. Et meget råt og goldt område hvor vi gik en tur hen langs med kysten, hvor man kunne se hvordan lavaen lå helt ned til vandkanten.

Herefter kørte vi langs med kysten hen til et område hvor der var nogle naturlige svømmepools lavet af lavaen. Desværre var det under reparation og vi havde heller ikke vores badetøj med. Tilbage ved havnen fik vi afleveret bilen og kunne nu gå tilbage til båden og slappe af efter 3 dage med oplevelser.

Søndag d. 13/6 blev brugt til afslapning og badning i bugten Porto Pim som ligger lige ved siden af havnen.

Mandag d. 14/6 skulle Mathias op og testes så han tog afsted tidlig for at komme frem i køen. I mellemtiden skulle vi lige flytte, da de 2 både som lå inden for os skulle sejle, hvorefter vi kunne lægge os inderst op af kajen. Det gik helt fint, og vi fik rigget vores fenderstep til så jeg nemmere kunne komme op og ned til båden når der henholdsvis var høj- og lavvande. Der gik ikke lang tid før vi havde den første båd uden på os. Det var en stor båd fra USA med nogle meget flinke folk ombord. Mathias kom tilbage ved 13-tiden, han havde stået i en meget lang kø, og da det blev hans tur, fik han at vide at det ikke var obligatorisk mere at få taget en test på 12. dagen. Han valgte dog at få den nu han var kommet derop.

Onsdag d. 16/6 var vi tidlig oppe, da vi skulle med færgen kl. 07.30 til øen Pico. Det tog 30 min at sejle derover, hvor vi ved ankomsten hentede vores lejede bil. Nu skulle vi en tur rundt på øen. Første stop var ved Pico’s historiske vinavlerlandskab som UNESCO har sat på listen over verdens kulturarv. Her går man gennem vinmarkernes labyrintiske basaltgærder, der suger solens stråler til sig, mens gærderne skærmer vinplanterne mod den hårde vind og bølgesprøjt, og stenene frigiver varme om natten. Dermed fordamper vandet i druerne så frugtsukkeret bliver mere koncenteret. Et rigt interessant område, som vi ikke har set andre steder.

Efter dette stop og gåtur gik turen videre rundt på øen, hvor vi kørte både oppe i bjergene og nede ved kysten. Nogen gange kom vi ud på meget små og smalle grusveje hvor vi ikke troede at vi kunne komme igennem, men det gik. Vi ville have været inde i en lavagrotte, men man skulle have booket tid, og den eneste tid de havde ledig i dag var kl. 16.00, men da turen med guide tog ca. 1,5 time kunne vi ikke nå det, da vi skulle med færgen retur kl. 18.00 og skulle aflevere bilen inden, så det måtte vi droppe. Frokosten blev indtaget på en lille hyggelig restaurant i byen Lajes do Pico, hvor vi også besøgte byens hvalfangermuseum. Her så vi en film om hvordan de fangede kaskelothvaler fra små træsejlskibe, hvilket var meget interessant.

Turen gik videre rundt på øen hvor vi tilsidst endte ved færgen, klar til at tage tilbage. Det er også på denne ø hvor Portugals højeste bjerg – Montanho do Pico – ligger. Det er muligt at gå hele vejen op til toppen, som er 2.351 meter høj, men da vejret ikke var det bedste da vi var der, valgte vi ikke at gå derop. Vi var heller ikke helt sikre på at vi kunne holde til det, da det er en meget anstrengende tur. Den tager ca. 3-4 timer hver vej.

Fredag d. 18/6 var sidste dag med Mathias, da han skal flyve hjem i morgen. Vi valgte at tage på en hvalsafari fra kl. 09.00, hvilket blev en helt fantastisk oplevelse. Vi fik set en del kaskelothvaler og sluttede af med et delfinshow uden lige. Vi fik også lige set en havskildpadde på vejen. Vi valgte at tage med et firma som hedder Naturalist. Guiderne er marinebiologer og arbejder sammen med Universitetet i Lissabon, så vi fik en masse at vide om hvalerne på vej derud. De skulle også indsamle prøver fra hvalerne hvis vi kom tæt nok på dem. Efter ca. 1 times sejlads fik vi de første hvaler at se. Først kunne vi kun se deres blås langt ude i horisonten, men langsomt kom vi tættere på, så vi tilsidst kom rimelig tæt på dem. De fleste af gangene lavede de et stille dyk, hvor de ikke løfter halen ud af vandet, men heldigvis fik vi set et dybt dyk, hvor 2 hvaler en stor og en unge, synkront lavede et dyk hvor de begge havde halen ude af vandet. Det var et fantastisk syn. Mange gange lå vi helt stille og ventede på instrukser fra hvalspotterne om hvor de store dyr befandt sig, hvorefter vi sejlede i den angivne retning. Mens vi ventede på at hvalerne skulle komme til overfladen igen, fik vi lidt oplysninger om den portugiske orlovs mand, som ikke er en goble, men et væsen som kun består af 4 celler. Det var spændende at høre om. På vej tilbage fra hvalerne kom vi forbi en stor havskildpadde, som de skulle sætte et mærke på, så den kan følges på dens vej tilbage til Florida, hvor hunnerne svømmer hen for at lægge deres æg. Denne her var dog for stor til deres net, så det måtte de opgive. Hvis de skulle sætte mærke på den skulle de hoppe i vandet for at fange den, men da de var ude med os, kunne de ikke gøre det. Pludselig vendte båden om og satte i høj fart kursen tilbage mod åbent hav. Der var pludselige mange delfiner i vandet og da der var fuldstændig havblik fik vi det fedeste delfinshow hvor de hoppede helt ud af vandet, svømmede helt tæt på båden. Det var vildt fedt at se så mange delfiner på en gang. Der var også en hel masse unger med. Det var et godt punktum for en god dag. Vi var tilbage i havnen ved 14-tiden, så det havde været en lang dag på vandet. Om aftenen var vi ude at spise som afslutning på 2 gode uger sammen med Mathias. Vi har desværre ingen billeder fra denne tur, men vi fik taget en del video som vi lige skal have kigget igennem og klippet sammen til en lille film som så bliver lagt op her på siden.

Lørdag d. 19/6 startede tidlig, da Mathias skulle med et fly kl. 10.25 og da han gerne vil være i god tid i lufthavnen tog vi en taxi allerede kl. 08.45 så vi kunne være derude omkring kl. 09.00. Indcheckningen gik planmæssig selvom der var en lang kø. Herefter sagde vi farvel og god tur hjem, hvorefter vi tog en taxi tilbage til havnen. Om eftermiddagen havde vi aftalt med S/Y Anemis, S/Y Artemis og S/Y Ymaya at vi skulle mødes udenfor Peters Cafe Sport, da vi gerne ville overrække dem et brugt dansk flag med alle vores logoer og navne. S/Y Ymaya kunne desværre ikke deltage så vi var kun og 3 øvrige både som gik ind på cafeen for at få noget at spise og drikke hvorefter vi afleverede flaget. Som tak fik vi overrakt et flag med Peters Cafe Sport’s logo. Der blev også taget billeder af os med vores flag i baggrunden, som de gerne ville bruge på deres sociale medier, hvilket vi selvfølgelig gav dem lov til. Herefter gik vi hen på Oceanis, en anden bar som vi også har besøgt flere gange, hvor vi sluttede aftenen af med en enkelt omgang øl og en leg. Det var en rigtig hyggelig aften.

Søndag d. 20/6 havde vi aftalt med de 2 både som lå udenpå os at vi skulle sejle omkring kl. 10, men den blev ca. middag inden vi kunne sejle fra Horta Marina. Turen i dag gik til øen Sao Jorge som lå ca. 20 mil nordøst fra Fajal. Det blev en tur for motor, da vinden var lige imod, og der var heller ikke så meget af den. Vi fik set nogle delfiner og enkelte hvaler på turen. Desværre kom vi igen ikke så tæt på hvalerne at vi kunne få nogle gode billeder af dem. Håber vi får det på et eller andet tidspunkt. Vi ankom til Velas, hovedbyen på Sao Jorge ved 16-tiden. Havde prøvet at kalde havnen for at høre om de havde plads inde i havnen, men de svarede ikke, så vi besluttede at lægge os for anker. Der lå 4 andre både i bugten, hvoraf den en var danske Evilja. Da vi lige havde fået lukket en ankrings øl op, kom Michael og Anne over for lige at hilse på, så de fik også lige en øl med.

Lidt billeder fra vores sejltur.

 

Mandag d. 21/6 tog vi gummibåden ind til marinaen for at blive checket ind. Det gik meget hurtigt, da de allerede havde os i systemet, så det var bare lige at få papirerne skrevet ud og underskreven. De fleste havne her på Azorerne arbejder sammen, og priserne er de samme, så de giver besked til hinanden at man er på vej. Her i Velas havde de så meget tillid til sejlerne at man først skulle betale for badet når man checkede ud. I Horta skulle man betale før man kunne få lov til at gå ind i baderummene. Herefter gik vi en tur op til Morro das Velas, hvor der var en gåtur rundt på et hvaludkigspunkt. Det var en gåtur på ca. 7 km hvor man kunne komme helt ud til kanten og kigge over til øen Pico. Turen startede bag en gammel kirke og gik herefter op langs en grusvej op til en gammel ruin af et tårn af en slags. Fra tårnet kunne man gå ud til kysten og man kunne gå ned på en slette hvor vegetationen lignede lidt den danske hede. En fin tur. Da vi kom tilbage til båden kom Anemis og lidt efter kom Artemis. Om aftenen var vi ovre på Anemis til en gang friskbagt rugbrød.