Da vi ankom kl. 09.25 om morgenen den 26/12 blev vi anvist en mooring hvor vi skulle ligge i karantæne indtil vi var blevet testet for covid-19 og havde fået svaret. Selvom vi var i karantæne måtte vi godt svømme og padle rundt om vores egen båd. Vi tog dog også på besøg hos de andre danske både som også lå i karantæne, bare vi holdt god afstand var det ok. Om aftenen holdt vi juleaften med andelår, kartofler, brun sovs og rødkål. Desserten var dåsefrugt da vi desværre ikke havde grødris nok med til at der både kunne laves risengrød og ris ala mande. Camilla var så heldig af få den skål med frugt hvori mandlen lå. Juletræet stod i cockpittet med lys på og efter maden fik de unge mennesker en lille julegave. Vi fik også en lille gave af farmor.

Søndag d. 27/12 stod den på generel oprydning og rengøring efter turen over Atlanten, hvilket også var meget tiltrængt. Det var en varm opgave men så var det jo godt at man bare kunne tage badetøj på og så hoppe ud over kanten og blive afkølet. Lige over frokost kom næste danske båd ind og alle vi andre danskere tog vores gummibåd og sejlede ud for at tage imod dem. Nu mangler der bare en dansk båd fra vores lille flotille, og de ankommer på tirsdag. Så er vi samlet igen. 

Mandag d. 28/12 var det vores tur til at komme iland for at blive testet og for at blive indklareret. Det viste sig at man kunne betale med kort så vi kunne spare lidt på vores medbragte US-dollars. Testen kostede USD 60 per person, så det var noget billigere end i Las Palmas, og de var også lidt bedre til at udføre testen her. De stak ikke podepinden så langt bagud i næsen som de havde gjort de andre steder vi var blevet testet. Nu kunne vi så bare vente på resultatet. I mellemtiden havde vi fået købt nogle lokale simkort, da det er hammerdyrt at bruge sit danske simkort. Vores priser fra YouSee var ca. 115 kr. pr MB, så det skulle man ikke bruge. Det lokale simkort fungerer rigtig fint, man kan bare ikke ringe til udlandet på det, så hvis vi skal ringe hjem skal det gøres over nettet enten via Messenger eller via Whats’app.

Nu kunne vi så bare vente på resultatet, som kunne tage alt fra 24 timer til 72 timer, og vi havde fået at vide at det nok ville tage 72 timer. Nu er St. Vincent så ikke det værste sted at være i karantæne. Luften er mellem 26-30 grader, vandet er ca. 28 grader så vi klager ikke.

Heldigvis fik vi resultatet allerede den næste dag om eftermiddagen. Vi var alle negative og kunne nu gå i land. Første stop var en hæveautomat så vi kunne få lidt lokal valuta, East Caribien Dollars og så skulle vi lige have handlet lidt ind. Om aftenen gik vi sammen med de andre danske både som også var kommet ud af karantænen op på en restaurant for at spise og for at fejre at vi var kommet i land. Det var en rigtig hyggelig aften.

Onsdag d. 30/12 tog vi på en lille udflugtstur til Fort Duvernette, som er en lille ø der ligger vest for St. Vincent og Young Island. Der gik vi op af trapperne til toppen af fortet hvor der var en god udsigt over bugten og over til Bequia, som bliver vores næste stop her i Caribien. Efter gåturen stod den på snorkling i det meget klare vand nedenfor øen.

 

 

Om eftermiddagen gik vi ind til et større supermarked som lå ca. 30 min fra havnen. Her fik vi købt lidt frugt og andre ting som vi lige stod og manglede. 

Torsdag d. 31/12 sejlede vi over til Bequia hvor vi skulle holde nytårsaften sammen med Fantasea, Stella og Pura Vida. Sejlturen tog ca. 1,5 time. Vinden var frisk og vi kunne nøjes med kun at have genuaen oppe. Da vi ankom til Admiral Bay fik vi anvist en mooring tæt på de andre danske både til en rimelig pris. Fantasea havde ligget for anker længere sydpå i bugten men det havde været meget uroligt på grund af megen vind, så de havde flyttet sig på til en mooring og havde forhandlet en god pris som vi andre også fik glæde af. Det koster 100 EC for tre nætter. Sidst på eftermiddagen, først på aftenen mødtes vi alle på stranden for at klargøre den indkøbte mad. Det blev en rigtig hyggelig nytårsaften. Det var dog lidt spændende da vi skulle væk fra stranden igen i gummibåden da der var en ret kraftig brænding vi lige skulle igennem inden vi kunne sejle hjem til båden. Vi blev alle godt våde af den tur. Det samme gjorde sig gældende da vi skulle ind til stranden.

De næste par dage gik med ren afslapning, badning, padle på sup-boards, gåture, så vi blev ihvertfald ikke stresset. 

Om søndagen d. 3/1 gik vi en tur op til det gamle Fort Hamilton som ligger lidt vest for bugten. På vejen mødte vi besætningen fra Stella, og fik at vide af dem at der var en facebook gruppe man kunne tilmelde sig, og så kunne man følge med i hvad der sker på øen. Den tilmeldte vi os da vi kom hjem igen. Udsigten fra fortet kunne vi heller ikke klage over. Det eneste vi kunne klage over var varmen. Da vi var kommet hjem igen så vi på facebook at der var arrangeret en gåtur fra vestsiden af øen til østsiden med stop ved et hus med skildpadder og frokost på en lokal cafe. Den tilmeldte vi os da det lød hyggeligt. Om eftermiddagen gik vi hen langs stranden for lige at finde det sted hvor vi skulle mødes i morgen til gåturen og for lige at se hvorlang tid det ville tage at gå derhen. Det blev et lidt længere ophold på stranden, da der på Keegans Beachside Hotel var musikjam. Så der satte vi os for at høre musikken og for at få lidt at drikke. Det blev til lidt mere en 1 drink til hver, men det var meget hyggeligt. Herefter gik vi retur til gummibåden som var placeret ved en af de mange dingy-docke man må bruge.

Mandag d. 4/1 mødtes vi med ca. 10 andre ved De Reef bar i Lower Bay. Vi var alle tilmeldt gåturen. Der var primært amerikanere med på turen, og turen var arrangeret af en australier som havde bosat sig på Bequia for ca. 1,5 år siden. Det blev en rigtig hyggelig tur over en lille bakketop fra Lower Bay til Friendship Bay på østsiden af øen. Første stop var en bar som i baghaven havde en masse skildpadder. Her fik vi lov til at fodre skildpadderne med vores medbragte frugt hvorefter vi købte en drink i baren. Herefter skulle vi lige over på den anden side af vejen hvor vi skulle spise forkost på en lokal cafe. Det er et engelsk par som ejede cafeen, og de havde lavet en speciel menu kun for os der deltog i gåturen. Her kom vi i snak med et amerikansk par hvor konen, Lilly var dansk. Hun kunne dog kun sige få ord på dansk, da hun kun var ca. 2 år da hendes familie immigrerede til USA. Hendes sidste besøg i Danmark var i 1964. Efter frokosten fortsatte turen hen forbi yderlige et par barer så vi kom først tilbage til båden sidst på eftermiddagen, men vi havde haft en rigtig god dag.

Tirsdag d. 5/1 blev vi inviteret til sundowner hos Lilly og Chuck ombord på deres båd, og det sagde vi selvfølgelig ja tak til. Ellers gik dagen med at få fyldt vand på båden. Her i Caribien skal man betale for vandet, og vi havde fået en god pris fra Bequia Marina, 1 EC pr. gallon, og vi kunne have ca. 100 gallon på. Resten af dagen indtil vi skulle hen til Lilly og Chuck gik med lidt indkøb, afslapning og svømning rundt om båden. Ved 17-tiden tog vi gummibåden hen til Lilly og Chuck, hvor vi fandt ud af at de også havde inviteret alle deres amerikanske venner over for at hilse på os. Det blev en utrolig hyggelig aften som bare gik rigtig hurtigt. Klokken var næsten midnat inden vi kom tilbage til Cap Maj. 

Onsdag d. 6/1 gik vi en tur op til den nordlige ende af øen hvor der skulle ligge et skildpadde sanatorium, et sted hvor de udklækker skildpadder og sørger for at de komme ud i vandet igen når de er store nok. Desværre så det meget lukket ud da vi kom derop, og det så også lidt forfaldent ud, så vi gik bare retur igen. Om eftermiddagen fik vi afleveret vores vasketøj, primært håndklæder, sengetøj og undertøj, da det ikke er til at vaske det nede ombord. Det ville blive afleveret igen til os dagen efter tørret og lagt sammen. Ellers gik resten af dagen med afslapning og badning inden vi skulle ind til byen for at spise aftensmad.

Torsdag d. 7/1 endnu en dag hvor formiddagen bare fløj afsted og inden vi fik set os om var det tid til at få frokost. Camilla og Jonas ville gerne invitere os på frokost på Jacks Beach Bar, og det skulle de da have lov til. Her mødte vi et par af de amerikanere som vi var sammen med i tirsdag, og vi fik os lige en rigtig hyggelig snak inden vi fik vores mad. Mens vi sad og spiste kom hele besætningen fra Carpe Diem, de skulle også have frokost der. Herefter gik turen tilbage til båden hvor vi bare ventede på at vores vasketøj skulle komme tilbage. Det gjorde det også, bare først ved 18-tiden.

Fredag d. 8/1 Dagen startede med et meget voldsomt regnvejr, men heldigvis varer bygerne ikke så længe her i troperne. Mens regnvejret stod på fik vi lige rengjort båden igen. Og da regnvejret var overstået fik vi handlet ind, så vi kan klare os de næste par dage, da vi i morgen tager videre sydpå til en ø der hedder Mayreau. Vi fik også hævet nogle penge så vi har kontanter med da det ikke er alle steder man kan betale med kort. Om eftermiddagen ville Peter og Jonas lige sejle over til Marinaen for at fylde vores vanddunke, men desværre havde marinaen lukket så det må blive inden vi sejler i morgen tidlig.

Om aftenen gik vi op til en restaurant som ligger oppe på toppen af en meget stejl bakke hvor vi fik det bedste mad vi endnu har fået her på øerne.